23948sdkhjf

Verdenspremiere på ny Mercedes-Benz varebil

Mercedes-Benz er klar til at lancere en ny generation af den mindste model i rækken af varebiler – den lille og kompakte Citan.

Ifølge salgschef hos Mercedes-Benz Vans i Danmark, Louise Klink Raaschou, placerer den nye kompakt-van sig i feltet af de mest attraktive nyheder på gule nummerplader i år.

- Med et nyt, markant design, endnu større rummelighed og fleksibilitet samt et højt udstyrsniveau placerer den nye Citan sig i forrest i kompaktsegmentet, siger hun.

Designmæssigt lægger Citan tæt op ad Vito og Sprinter og fremstår sportslig og robust med den muskuløse linjeføring og de markante skærmkasser.

Den ny Citan vil i starten fås med 2716 mm mellem for- og bagaksel og et varerum på 2,9 m3. Den har en fleksible skillevæg, der gør det muligt at inddrage passagersædet som en del af varerummet. Hermed kan opbevaringspladsen forlænges til 3,05 meter. 

Senere vil der komme varianter med længere akselafstand.

Citan må trække op til 1,5 ton og fås med skydedøre på begge sider. Det er muligt at vælge mellem top- eller sidehængslede bagdøre.

Citan bliver elektrisk næste år
I anden halvdel af 2022 lanceres også eCitan med en forventet rækkevidde på op til 285 kilometer på en opladning efter WLTP-normen.

Den fuldelektriske variant leverer samme rummelighed som de konventionelle søstermodeller og fås desuden med mulighed for træk.

Selv om rækkevidde er mere end rigeligt for de fleste, vil det blive muligt at lade batteriet fra 10 til 80 procent på ikke mere end 40 minutter ved lynladning.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203