23948sdkhjf

Over 7.000 brud på færdselsreglerne

Politiet noterede over 7.100 brud på færdselsreglerne i forbindelse med årets skolestart.

I to uger omkring skolestarten i begyndelsen af august gennemførte politiet målrettede indsatser over hele landet.

Politiindsatserne var koncentreret om skoleveje, hvor der samlet set blev konstateret over 7.100 brud på færdselsreglerne. Det skriver transportnyhederne.dk.

Politiets kontrol afdækkede:
6.095 hastighedsovertrædelser på skolevejene
207 voksne benyttede ikke sikkerhedssele
I 50 tilfælde var børnene ikke fastspændt
60 benyttede mobiltelefon under kørslen

Politiets tilstedeværelse nødvendig
- De mange overtrædelser viser, at det er nødvendigt med vores tilstedeværelse ved skolestarten, siger politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter til transportnyhederne.

- Vores skoleveje er generelt sikre, men jeg er ærgerlig over, at vi hvert eneste år kan sigte så mange trafikanter for at overtræde færdselsloven, og i år er ingen undtagelse.

Resten af skoleåret vil politiet løbende afholde kontroller på skolevejene, ligesom politiet næste år vil gentage den målrettede indsats vedrørende skolestart i et tæt samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og kommunerne.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079