23948sdkhjf

Hastighed hæves på fynske motorvej

Fra i dag torsdag den 9. september kan trafikanterne køre lidt hurtigere på strækningen mellem Odense V og Gribsvad. Vejdirektoratet hæver nemlig hastigheden på de cirka 10 km motorvej fra 110 til 130 km/t.

Hen over forsommeren blev der på strækningen udlagt klimavenlig asfalt. Asfalten er nu kørt til, så hastigheden kan sættes op.

- På den klimavenlige asfalt opstår der en tynd membran, der skal slides af, før der er optimalt vejgreb, siger Robin Højen Madsen, projektchef i Vejdirektoratet.

- Vi har løbende hen over sommeren tjekket asfalten, og nu er membranen slidt af, og der er ikke risiko for en glat overflade på motorvejen. Derfor hæver vi nu hastigheden til 130 km/t.

Udbygningen fra fire til seks spor af motorvejsstrækningen mellem Odense V og Gribsvad blev udført i perioden fra foråret 2019 frem til december 2020.

- Selve udbygningen af motorvejen på den strækning er nu helt færdig. Der er et ekstra spor i hver retning, der er ny asfalt på hele kørefladen og hastigheden er på 130 km/t. Så nu er både fremkommelighed og kørekomfort i top, siger Robin Højen Madsen, som tilføjer, at den sidste etape af udbygningen af Fynske Motorvej mellem Nørre Aaby og Gribsvad pågår fortsat.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084