Så får vi endelig den nye DAF at se
Én af de første transportmesser i Europa, hvor man kan se en ny generation af DAF-lastbiler, er på Transport 2021 i Herning.
- Vi glæder os rigtig meget til at vise vores "New Generation" DAF lastbiler, som kan ses for første gang på dansk jord på messen, siger Rita M. Hansen, der er Marketing & Office Manager for DAF Trucks Danmark.
- Det er en banebrydende ny serie, og vi er umådelige stolte over at vise den frem. Den er foreløbig kommet i tre varianter:
DAF XF
DAF XG
DAF XG+
Selv om lastbilen knap nok har været vist i offentligheden, har vognmænd i hele Europa ikke holdt sig tilbage. Siden salget blev skudt i gang den 9. juni er der solgt over 1.000 eksemplarer af den nye DAF-generation - og en pæn del af bestillingerne er kommet fra danske købere.
Ny totalvægt og længde
Det, der gør den nye DAF-generation så banebrydende, er at den er allerførst til at udnytteEU’s nye vægt- og længdebestemmelser. Derfor har de to største modeller - DAF XG og XG+ - længere akselafstand, som er med til at give en helt anden og bedre aerodynamik.
Der er også vægten! En ny DAF XF vejer 200 kg mindre end forgængeren, selv om bilerne har samme teknik og størrelse førerhus. Den større DAF XG+ vejer kun få kilo mere end den nuværende XF. Det skyldes blandt brug af særlig let, men utrolig stærk højstyrkestål. Brændstoføkonomien er forbedret op til 10 pct. med tilsvarende reduktion i CO2 udslip.
Leveres efter messen
Den første danske kunde får først sin nye DAF umiddelbart efter Transport 2021, fortæller Rita Hansen.
Til næste år er DAF klar med el- og hybrid-versioner af de nye biler. Der kommer også en brint-udgave, men først og fire-fem år.
DAF CF Electric i Herning
På Transport 2021 kan man også se DAF CF i en elektrisk version. Lastbilen er baseret på DAF CFudgaven fra 2018, der dengang blev kåret til Årets Lastbil.
Lastbiler kører med e-power-teknologi fra ligeledes hollandske VDL, der i nyeste generation omfatter batterier med en vægtreduktion på 700 kg, som kan omsættes direkte til højere nyttelast.
DAF CF Electric er velegnet til nulemission og stille brug i byområder, herunder generelle distributionsbehov, forsyning af supermarkeder og indsamling af affald.
Opladning på 75 minutter
Fuld opladning af batteriet udføres normalt på vognmandsforretningens adresse og tager ca. 75 minutter ved hjælp af en ladestation med en kapacitet på 300 kilowatt.
Ved at genoplade batteriet under af-/pålæsning eller i chaufførens pause er det muligt at køre op til 500 fuldt elektriske kilometer om dagen i DAF CF Electric. Det er fordelagtigt med hensyn til lastbilens produktivitet og effektivitet.
Totaløkonomisk forsvarligt
- Prisen på bilen i forhold til en dieseludgave er tre gange højere, men totaløkonomisk kun 15-20 pct. højere grundet lavere driftsomkostninger og lavere omkostninger til drivmidler. Dertil kommer, at batteripriserne falder. Ligesom vægten, fortæller Raoul Wijnands, teknisk chef hos DAF Trucks.
Artiklen er en del af temaet Transport 2021.