23948sdkhjf

Freja køber norsk transportfirma

Den danske logistikoperatør Freja Transport & Logistics køber 80 procent af norske Thoresen Transport AS pr. 1. oktober 2021.

FREJA Transport & Logistics A/S, der i dag er en del af den internationale koncern United Shipping & Trading Company (USTC), har den 1. oktober købt 80 procent af norske Thoresen Transport AS. Hermed styrker koncernenen sin position som en af de førende på det nordiske transportmarked.

Thoresen Transport er et veletableret transport- og speditionsfirma i Larvik, som blev grundlagt i 1982 af nuværende ejer og grundlægger Lars Thoresen og hans bror Knut Thoresen. Virksomheden har i dag 25 medarbejdere inden for områder som national og international transport.

Virksomheden er inde i en positiv udvikling og har en omsætning på omkring 135 millioner norske kroner – lidt over 100 millioner danske kroner.

- Vi har længe holdt udkig efter den rette partner for at udvide aktiviteterne i Norge, og da muligheden opstod for at erhverve majoriteten i Thoresen Transport, var det en forholdsvis nem beslutning, fortæller Ulrik Rasmussen, Group CEO i FREJA, i en pressemeddelelse.

Har arbejdet med FREJA i ni år
- Vi har arbejdet med FREJA de seneste ni år, og jeg er meget glad for, at vi fremover bliver en del af koncernen, siger Lars Thoresen.

- Vi har fuld tillid til, at den nuværende kultur og de stærke værdier, som har præget vores virksomhed, vil blive videreført, selvom der kommer en ny hovedaktionær,

Efter opkøbet fortsætter Lars Thoresen som leder af Thoresen Transport, som fortsat vil have kontor, lager- og terminalfaciliteter på sin nuværende centrale placering på Larvik Havn.

Satser på mere vækst
Ulrik Rasmussen ser man frem til det nye samarbejde; men han understreger, at vækstambitionerne ikke er indfriet med dette opkøb.

- Vi søger hele tiden efter gode og veldrevne virksomheder, som har samme værdigrundlag som os. Derfor er køb af Thoresen Transport en naturlig udvikling for os.

Lars Thoresen vil fortsat beholde de resterende 20 procent af aktierne i Thoresen Transport, som fortsat fastholder virksomhedens navn.

Aftalen er betinget af en godkendelse fra de relevante konkurrencemyndigheder. Salgsprisen ønsker ingen af parterne at oplyse.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.201