23948sdkhjf

Fremgang til lastbilerne i 3. kvartal

Med 1.046 nye lastbiler og 6.941 nye varebiler i 3. kvartal oplevede lastbilerne en markant fremgang, imens varebilerne gik tilbage.

Lastbilsalget fortsætter sit momentum med 406 lastbiler i september, hvilket svarer til en stigning på 11,5 procent i forhold til sidste års niveau i samme måned.

Med septembers afslutning er der indregistreret 3.350 nye lastbiler indtil videre i 2021. Det er 19,5 procent flere end i de første tre kvartaler af 2020. Isoleret set blev der indregistreret 26,6 procent flere lastbiler i det forgangne kvartal end i 3. kvartal 2020.

 Varebiler gik ned
Varebilsalget er omvendt inde i en mere træg periode. I september blev der indregistreret 2.502 nye varebiler, hvilket er 15,8 procent færre end i samme måned sidste år. For hele 3. kvartal lyder tilbagegangen på 9,7 procent.

I det store billede er der dog stadig fremgang til varebilerne. År-til-dato er varebilsalget steget med 11,2 procent ift. sidste år.

Bussalget gik super
Busserne har som forventet et godt 2021. Til trods for at bussalget kun bød på tre nye busser i september, gik bussalget 26,4 procent frem over hele 3. kvartal. De seneste tre måneder er der således blevet nyregistreret 134 nye busser, imens der foreløbigt er nyregistreret 429 busser over årets første ni måneder.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.217