Tippelad med detaljer
Det er et flot tippelad, som vognmand Erik Moldt fra Skodsbøl modtog i september - og det indeholder flere detaljer end normalt. Det er et NOPA 3-vejs tip monteret på et 4-akslet Volvo chassis.
NOPA tippet er leveret i Hardox-stål efter kundens ønske og er 6,5 meter langt udvendigt. Det er leveret med 1.100 mm. høje sider og med pendel lodret i venstre side.
I bagenden har SAWO monteret træk med luftservo, som er dækket til med specialskåret afdækningsplade.
Derudover er der specialfremstillet en 200 liter ståltank, der er placeret lodret mellem førerhuset og tippet.
Det er SAWO i Kolding, som har leveret det flotte tippelad.