23948sdkhjf

El-biler og valgflæsk – bilkoncern kaster sig ind i kommunalvalget

Stor bilkoncern vil skabe debat om fremtidens forhold for el-bilister og den grønne omstilling.

Hvordan får vi flere ladestandere i Danmarks yderområder? Skal el-biler have forkørselsret i særlige vognbaner? Og skal det være gratis for el-bilister at parkere i byen?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som direktør Steen Uggerhøj fra bilkoncernen Uggerhøj vil have svar på op til kommunalvalget.

Derfor indkalder bilkoncernen til ”valgmøder” i deres afdelinger i seks jyske byer, hvor det er muligt at få en debat med de lokale politikerne. Valgmøderne hedder ”El-biler og valgflæsk,” og de blev indledt i går mandag i Frederikshavn. Det næste møde finder sted på torsdag den 14. oktober i Hjørring.

60 politikere i seks byer
Uggerhøj-koncernen har inviteret 60 spidskandidater fra de seks kommuner, og der er således lagt op til god debat med holdninger fra alle politiske ringhjørner.

- Vores politikere har et stort ansvar for, at den grønne omstilling bliver en realitet – også lokalt. Derfor har vi inviteret spidskandidaterne fra alle de politiske partier i de pågældende seks kommuner til en debat. Vi vil gerne høre deres holdning til alt fra ladestandere og infrastruktur til gratis parkeringspladser til el-biler.

Hvor er planen?
- Vi er helt overbeviste om, at en elektrificering af vores private transportformer er en forudsætning for, at vi kan komme i mål med den grønne omstilling i Danmark, men vi mener samtidig, at vi som samfund bør have en plan for, hvordan vi når derhen, siger Steen Uggerhøj

- Vi oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på både rene el-biler og plug-in hybridbiler. Det betyder også, at vi møder flere og flere spørgsmål fra kunderne om blandt andet ladeinfrastuktur og rækkevidde fra forbrugerne.

- Det er vores fornemmelse, at der er mange tvivlsspørgsmål, og de manglende svar kan være en en barriere for nogle af køberne. Det er ærgerligt for den grønne omstilling. Derfor vil vi kræve nogle flere svar fra politikerne på vegne af vores kunder, så vi kan få sat endnu mere skub i den grønne omstilling.

Peter Tanev fortæller om klimaet
På ”el-biler og valgflæsk" møderne deltager meteorolog Peter Tanev, der vil indlede debatten med et oplæg om klimaforandringerne og klodens aktuelle tilstand. Han vil også styre slagets gang under selv den politiske debat.

Carsten Olsen, bedst kendt som Den Skaldede Kok, vil sørge for den traditionelle valgmenu - stegt flæsk og persillesovs i løbet af aftenen.

Her er el-biler og valgflæsk:
Frederikshavn 11. oktober 2021
Hjørring 14. oktober 2021
Horsens 26. oktober 2021
Herning 28. oktober 2021
Aarhus 2. november 2021
Aalborg 4. november 2021

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094