23948sdkhjf

Ny levering til Aabenraa - Tiptrailer med sug & blæs

Bulk Transport A/S i Aabenraa har netop afhentet deres nye 4 akslede Kel-Berg tiptrailer. Den nye trailer har en volumen på 61,5 m3 med sug-og-blæs anlæg i bagenden. Der er desuden aut. rullepresenning. Der sidder en luftstyret vibrator under tipkassen.

Chassiset har stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis. Ellers har opbygningen en udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem.

Akslerne er fra BPW-aksler med tromlebremser og luftaffjedring, samt hæve-/sænkeventil. Første og fjerde aksel er løftbar, den fjerde er også  selvstyrende. Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark.

Bulk-Transport A/S blev etableret i 2018 af Meldgaard Gruppen og Allan & Jesper A/S, der begge er anden generation i solide familievirksomheder. De har fået vognmandskørsel ”ind med modermælken”.

Virksomheden disponerer over forvogn/hænger, suge-/blæsebiler, tiptrailere, Walking floor og truck-trailere til palle leveringer og tilbyder alt indenfor vognmandskørsel og læsning med egen læssemaskine af foderstoffer, træpiller, jord og sand, alt efter behov. 

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095