280 kilometer i polarkulde - el-lastbilen klarede det
Det er ikke uden udfordringer, når der skal køres med elektrisk lastbil i polarkulden.
- - - - -
I de første måneder af 2021 gennemførte Volvo Lastvagnar, ingeniørvirksomheden ABB og energiselskabet Vattenfall sammen med mineselskabet Kaunis Iron og transportvirksomheden Wist Last & Buss en test for at afprøve grænserne for det mulige. Kunne det lade sig gøre at udskifte de normale dieseldrevne transporter med elektriske lastbiler? Hvad ville det kræve? Og hvad sker der, når temperaturen falder til ned omkring 30 minusgrader?
Testen blev påbegyndt i februar og varede fire uger. Opgaven bestod i at køre en fuldt batteridrevet Volvo FMX fra hjemmebasen i Junosuando til minen i Kaunisvaara for at blive læsset med fintmalet jernmalm og derefter videre til losning af lasten i Pitkäjärvi. Her bliver malmen lastet på togvogne til videre transport til Narvik.
Hele turen er på 280 kilometer, og den foregår normalt med dieseldrevne køretøjer; men nu skulle man se, om det kunne gæres med elektrisk lastbil.
Vattenfall bidrog med serviceløsningen Power-as-a-Service, hvilket inkluderede installation, drift og sikring af, at ladestanderne fungerede. Vattenfall var også el-leverandør på projektet.
Chaufføren: Det var godt nok koldt
- Testen gik over al forventning, fortæller Lino Martino, som var en af de lastbilchauffører, der sad bag rattet i el-køretøjet i polarvinteren:
- Det fungerer jo med el, selv om temperaturen for det meste på minus 32 grader. Det var godt nok koldt, på trods af termodragten, fortæller han.
- Det var en ulempe med de ladestop, vi var nødt til at tage, så vi kunne køre hele strækningen heraf 140 kilometer med 14 ton på ladet fra minen til omlastningsstationen og derefter tilbage igen. Og det endda i den kulde, vi har heroppe om vinteren.
Vibrationsfri og næsten lydløs kørsel
- Specielt køreoplevelsen var overraskende god, fast5slår Lino Martino.
- El-lastbilen er på mange måder lige så god som den, jeg kører i til daglig. Den har samme type førerhus; men den er bare nemmere at køre. Der er kun en enkelt knap til at køre fremad og til at bakke.
- Desuden er lastbilen næsten lydløs. Man hører ikke motoren. Ikke engang når den bliver presset. Man kan kun høre dækkene.
- Vibrationerne er meget mindre end i en diesellastbil. På den måde er det helt klart en bedre arbejdsplads.
Rækkevidden er en udfordring
Der er dog tydeligvis stadigvæk udfordringer, der skal løses. En af dem er rækkevidden. Herom beretter chaufføren:
- Lastbilens batteriudstyr sætter grænsen, og vi var nødt til at holde pause for at lade lastbilen op - både ved minen og ved omlastningsstationen. Vi ville jo ikke risikere, lastbilen gik i stå ude på vejen.
Selvom testperioden nu er slut, er Lino Martino sikker på, at elektrificeret transport kommer til at overtage arbejdet, før eller senere.
- Allerede nu arbejder man på bedre batterier og hurtigere opladning. Heroppe bidrager kulden til problemet, men der findes jo også andre tekniske løsninger, hvor køreledninger måske kan være en af metoderne.
- Hvis vi skal opnå et fossilfrit samfund, er elektrisk transport en nødvendighed. Jeg er overbevist om, at teknikken vil blive udviklet inden for nær fremtid, slutter Lino Martino.
Fakta om pilotprojektet
Deltagere: Kaunis Iron, Vattenfall, Volvo Lastvagnar, ABB og Wist Last & Buss.
Testperiode: Februar 2021.
Køretøj: Batteridrevet Volvo FMX.
Totalvægt: 32 ton.
Lastvægt: Cirka 15 ton.
Drivkraft: Fuldt elektrisk, 400 kW, med to gear.
Batteri: Litium-ion med en nominel kapacitet på 264 kWh.
Ladestandere: ABB leverede tre højeffekt-ladestandere på 175 kW hver. Ladestanderne kan udvides til 350 kW og har CCS-stik.