Ti medbringertruck til Nørresundby– og der kommer snart 15 til!
Ud af en ordre på 25 nye medbringertrucks har SAWO netop klargjort og leveret de første 10 stk. Moffett M5 25.3P NX. Det er vognmandsfirmaet C.M. Transport A/S i Nørresundby, som er kunden.
C.M. Transport har meget gavn af de terrænkørende medbringertrucks, der på under et minut kan læsses bag på lastbilen.
Moffett M5 NX er specialisten til både mellemtunge og de fuldt tunge opgaver med et effektivt effekt/vægt-forhold.
Med en løfteevne op til 2.500 kg, mestrer M5 NX med lethed både ujævnt terræn og de mest trange pladsforhold med hurtig og sikker transport af gods.
Der er en udskydelig Duplex-mast med saks, og de har en løftehøjde på 3.660 mm. Der er træk på alle hjul og lift-assistent, som giver en ekstra sikkerhed for, at trucken ikke tipper med gaflerne kørt ud ved tung last.
Se et lille videoklip med medbringertruckene:
https://www.youtube.com/watch?v=BDamuBxjhKo