Mercedes med SAWO-opbygning
Vognmandsfirmaet Viborg Renovation har netop fået en ny Mercedes Actros 5 med en SAWO-opbygning bestående af en Hiab X-HiPro 302 E-6 XSD stykgodskran med Jib og et SAWO CLF326S-3W-wirehejs.
Kranen er i 30 ton/meter-klassen og har en rækkevidde på 16,2 meter, når man bruger de seks hydrauliske udskud. Jibben, der har tre hydrauliske udskud, giver kranen en rækkevidde på op til 24,7 meter.
Vognmanden har valgt automatiske opsvingbare støtteben. Wirehejset har en tipkapacitet på 22 ton.