Tre Volvo til Johannes Fog
Byggemarkedkæden Johannes Fog kunne forleden hente tre fabriksnye Volvo FM-lastbiler hos Volvo Truck Center i Taastrup.
To af lastbilerne er af typen Volvo FM460 8x2 opbygget med HMF 5020K6-kran med flyjib og frontstøtteben. Den tredje lastbil er en Volvo FM380 med en akselkonfiguration på 6x2. Den har en HMF 2820K6 kran.
Bilerne er opbygget med fast tømmerlad med pneumatisk udskudskofanger af Bilstrup Karosseri & Ravnstrup Vognsmedie A/S.
Desuden har de en 12 trins I-Shift gearkasse, dagførerhus, luftaffjedring på alle aksler, el-hydraulisk styret løbeaksel og Volvo Dynamisk Styring.
Lastbilerne er leveret med en Volvo Guld-servicekontrakt, der blandt andet indeholder forebyggende vedligeholdelse, serviceplan samt reparationer af drivline, el-komponenter, sliddele m.m.
Bilerne er leveret af Claus Hofman fra Volvo Truck Center i Taastrup.