23948sdkhjf

Daimler har allerede solgt 300 elektriske lastbiler

Daimler Truck, som nu er blevet et selvstændigt selskab i forhold til  Mercedes-Benz, er kommet godt i gang med den grønne omstilling i distributionsbranchen. 

Den lette, elektriske lastbil Fuso eCanter er nu solgt i mere end 300 eksemplarer, og det er virksomheder i 16 lande, som står på kundelisten.

I byer som New York, Tokyo, København og Amsterdam - og endda New Zealands hovedstad Auckland – er den blevet en del af bybilledet.

Daimler Truck, som er hovedejer af Fuso, har beregnet, at den samlede eCanter-flåde nu har tilbagelagt mere end fire millioner kilometer. Det svarer til 100 gange rundt om jorden – eller fem ture til månen og tilbage.

Fuso eCanter har en rækkevidde på 100 kilometer med en enkelt opladning. Derfor er modellen kun egnet til bydistribution over korte afstande – men hertil er den til gengæld helt perfekt.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079