Volvo FH500 til Nørbæk
Vognmand Brian Damsgaard Jensen fra Nørbæk fik for nylig leveret en fin Volvo FH500 6x2 med turbo-compound motor. Denne Volvo FH er blandt andet udstyret med Globetrotter-førerhus, parkeringskøler, læderkabine, Volvo Dynamisk Styring og drejbar bogie. Bilen er opbygget med hydraulik, alu-dørk og originale skørter hos Volvo Truck Center i Randers. Bilen er solgt og leveret af Hans Pedersen.
Brian er efter 20 års Volvo-pause vendt tilbage til dette lastbilmærke. Han testede for to år siden en Volvo med turbo-compound motor og var begejstret for både brændstoføkonomi og køreegenskaber.