23948sdkhjf

Fagmesser går igen hver til sit

Der var meget hype omkring sammenlægningen af de to udstillinger, E&H og Transport, der ovenpå coronanedlukninger fandt sted for nylig.

- Der er allerede dialog omkring fremtiden, sagde formanden for Maskinleverandørerne, Klaus Meldgaard forud for det store arrangement, der vitterligt blev en succes med mere end 9.000 besøgende på E&H.

Men nu er næste udgave af E&H planlagt til at finde sted i 2024, og man har dermed valgt at se bort fra den succes, man havde sammen med Transportmessen.

- Den forgange E&H messe var en stor succes, og der er ingen tvivl om, at dels har folk trængt til at komme på udstilling igen, dels har der været en synergi omkring transportdelen, hvor en række kunder faktisk har valgt at bruge to messedage for at nå begge udstillinger, og der er også mange tilkendegivelser af, at man har besøgt begge udstillinger, siger formanden for Maskinleverandørerne, Klaus Meldgaard til Licitationen - Byggeriets Dagblad og tilføjer:

- Men når vi alligevel nu går hver vores vej, skyldes det absolut ikke, at der ikke har været synergi. Men vi kan i Maskinleverandørerne ikke afholde messe hvert andet år, og det har Transport ønsket. Vi ønsker at afholde en udstilling hvert fjerde år, og derfor afholder vi vore næste udstilling i 2024, siger han.

Klaus Meldgaard forklarer at der er mange ting, der skal spille sammen i planlægningen, og det handler i høj grad om at styre udenom de internationale messer, især Bauma, og ved at lægge næste udgave i 2024, styrer man netop udenom denne.

- Det er forkert at konkludere manglende synergi som årsag til at lægge de to kommende udstillinger forskelligt. Det er i stedet en kalenderbaseret beslutning, og vi er overbeviste om, at E&H besøgsmæssigt havde været en stor succes, selvom transportmessen ikke havde været der, for at var en stor trang til at komme ud og tale sammen og se, hvad der er af nyt, siger han til Licitationen.

Han gætter på, at der var plus/minus ca. 1.000 gæster, som besøgte begge udstillinger.

- Men det er kun et gæt, siger han.

- Vi er utrolig stolte over årets E&H-messe, der formåede at samle hele branchen efter en lang periode, hvor det personlige møde virkelig har været savnet. Det tætte samarbejde med Maskinleverandørerne har været afgørende for at besøgende kunne se, teste og opleve de udstillede produkter og maskiner, og vi glæder os allerede nu til at byde velkommen til Danmarks største fagmesse for entreprenør- og anlægsbranchen i 2024, fortæller projektchef i MCH, Nikolaj Jørgensen i en pressemeddelelse.

Han ønsker ikke overfor Licitationen Byggeriets Dagblad at uddybe hvor stor synergien mellem de to udstillinger viste sig at være.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078