23948sdkhjf

Transportvirksomheder kritiserer Mærsks nye forretningsmodel

Flere speditører er ikke begejstrede over de markedsbetingelser, som Mærsk byder sine konkurrenter 

Ganske opsigtsvækkende kritiseres Mærsk af flere danske transportvirsomheder. 

Det skriver Berlingske

At Mærsk bogstaveligt talt er gået i land i nye forretningsområder for at skaffe mere forretning på landjorden har betydet, at rederigiganten i stigende grad er konkurrent til flere transportvirksomheder, samtidig med at virksomheden også skal fragte de samme selskabers gods. Ifølge Berlingske er flere unavngivne virksomheder kritisk indstillede over for Mærsks strategiskifte, men de færreste ønsker at gå offentligt ud med kritikken.

Både Scan Global Logistics samt Blue Water Shipping vedkender dog, at de ikke ligefrem er begejstrede over de markedsbetingelser, som Mærsk byder sine konkurrenter. 

Anklagerne går på, at Mærsk efter sigende skulle takke nej til bestemte kunder, men også benytter sig af skattefordele som forvrider konkurrencen og betyder, at der er ulige vilkår mellem Mærsk og resten af branchen.

Derfor overvejer transportselskaberne også at inddrage myndighederne i sagen.

- Jeg har ikke noget problem med fri konkurrence, og at Mærsk er gået i land. Men på søen har der været nogle særlige regler, hvor man blandt andet tillader konsortier. Det tillader man for at sikre forsyningssikkerhed, men det giver rederierne nogle fordele. Vi vil gerne være sikre på, at det understøtter markedet, og at der er den fornødne konkurrence, siger Martin Aabak, som er administrerende direktør for Danske Speditører, til Berlingske.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.202