Hullerne i vejen vokser og vokser
De lange vinterperioder med omskifteligt vejr slider hårdt på både asfalten og vejkassen nedenunder. Når der først er hul, går det tit meget hurtigt, når regnvandet i slaghullerne fryser til.
Samtidig er lastvognstrafikken og antallet af varebiler på de mindre veje øget i takt med, at danskerne handler mere og mere på nettet, og varerne bringes helt hjem til døren. Landbrugets maskiner belaster også vejene. Her er det især vejens afslutning ud mod rabatten, som skades - dér hvor cyklisterne typisk befinder sig.
- Løbende reparationer og øget vedligeholdelse af vejene og cykelstierne har med andre ord aldrig været vigtigere, siger Anders Hundahl, adm. direktør i Asfaltindustrien, som beklager tendensen i kommunerne: At man udskyder og afventer at udlægge ny asfalt til man alligevel skal reetablere belægningerne i forbindelse med ledningsarbejder.
Også hul i ansvaret
Der er også en ansvarsmæssig gråzone, når man skal vurdere, hvem der har ansvaret for en sikker afvikling af trafikken, fortsætter Anders Hundahl.
- På den ene side er trafikanterne altid forpligtet til at køre, cykle og gå efter forholdene - uanset om vejen er isglat eller fyldt med huller.
- På den anden side er vejmyndigheden - altså Vejdirektoratet eller kommunerne - forpligtet af vejloven til at vedligeholde offentlige veje, så de har en forsvarlig stand til den planlagte trafiks art og størrelse. Det er selvsamme vejmyndighed, som vurderer og beslutter, hvilke arbejder der skal udføres.
- Forsikringsmæssigt har det vist sig meget svært at påvise, når eneulykker og skader på køretøjer er vejmyndighedens ansvar.
Kæmpe efterslæb
Kommunernes og Vejdirektoratets seneste analyse af kommunevejenes tilstand er fra 2017, og den viser, at vedligeholdelsesindsatsen alt for ringe.
- Investeringsbehovet vokser konstant, og de budgetterede beløb kan slet ikke holde trit med nedslidningen, siger Anders Hundahl.
- Analysen viser, at efterslæbet på vejene er tæt på fire milliarder kroner!
Flest huller i vejene
* 54 af de 72 kommuner, som har deltaget i analysen, har en utilfredsstillende gennemsnitlig restlevetid (under 50 procent) på de kommunale kørebaner. Det svarer til et samlet ekstra investeringsbehov på 3,9 mia. kr. alene til vejene.
* Det står også sløjt til med cykelstierne, hvor kun 18 af 35 kommuner har registreret acceptable tilstande.
* 22 af 28 kommuner svaret, at fortovene har en tilfredsstillende restlevetid.
