Eksportsucces for dansk pallemagasin blev kickstartet af dødsulykke
- At smide paller op i en stak er noget af det værste, du kan gøre ved din krop. Det vrider din krop i stykker, at du løfter, mens du drejer. Faktisk belaster en træpalle på 25 kilo din rygsøjle med flere hundrede kilo, hvis du flytter rundt på den uden hjælpemidler. Derfor accepterer Arbejdstilsynet ikke manuel håndtering af paller. Det er sundhedsskadeligt.
Sådan lyder det fra manden, der på sin egen krop har mærket, hvad prisen for slid og tunge løft er. Han hedder Per Bisgaard Sørensen, og han er den ene af ophavsmændene til en maskine, der nu i 30 år har fjernet tunge manuelle løft af paller. Palomat hedder den, og navnet er en sammentrækning af paller og automat.
Sammen med Jørn Larsen startede Per Bisgaard Sørensen automationshuset Bila i Nykøbing Mors i 1988, som i dag er et af Skandinaviens største af sin art. Her byggede de maskiner og udstyr til muslingefabrikker og mejerier.
I sit tidligere job på Hanstholm Havn havde Per Bisgaard Sørensen pådraget sig en diskusprolaps i en arbejdsulykke, og derfor var han mere optaget af ergonomi og sundt arbejdsmiljø, end de fleste dengang var.
- Med Palomat udviklede vi et produkt, der var forud for sin tid. Jeg fik ideen, da vi byggede en specialmaskine til et lokalt frysehus. Maskinen tog pallerne fra bunden af en stak, og det inspirerede os til at bygge en palleautomat ud fra samme enkle princip, fortæller Per Bisgaard Sørensen, og fortsætter:
- Dengang i starten af 1990’erne var der en anden kultur end i dag på jobbet. Når vi demonstrerede Palomaten, sagde mændene: ”Årh, hvad skal vi bruge den til. Det er da et tøseprodukt.” Men de blev klogere med tiden. I mellemtiden gik vi til arbejdspladser med mange kvinder, som ikke havde problemer med at få øje på gevinsterne.
15.000 Palomat’er leveret til hele verden
30 år efter er 15.000 Palomat’er blevet produceret og leveret fra Nykøbing Mors til kunder på alle kontinenter:
- Mange af de 400-500 millioner paller, der årligt bruges alene i Europa, håndteres dog stadig mange steder helt manuelt. Med andre ord kan mange arbejdspladser i både industri og detailhandel stadig forbedre arbejdsmiljøet i pallehåndteringen. Jeg har i tidens løb oplevet så mange rørende situationer, for eksempel med en aldrende kvinde, som pludselig godt kunne se sig selv blive på arbejdsmarkedet i fem år mere, fordi en Palomat betød, at hun ikke længere måtte døje med smerter og bede kolleger om hjælp til at hente paller, fortæller Majbritt Svane, som i 24 år har stået i spidsen for Palomat, og uddyber:
- Der er fortsat masser af potentiale at realisere på verdensmarkedet for Palomat. I en tid, hvor prisen på paller stiger kraftigt, betyder det også noget, at brugere af Palomat reducerer mængden af ødelagte paller med 50 procent.
Dødsulykke med paller satte gang i eksporten
De allerførste Palomat’er fra Nykøbing Mors blev solgt på hjemmemarkedet. Men eksporten kom også hurtigt i gang.
På en tyggegummifabrik i Belgien i 1997 kom en medarbejder så alvorligt til skade, da en stak paller væltede, at han mistede livet. Denne tragiske arbejdsulykke berørte en af fabrikkens leverandører ASP Handling så dybt, at de besluttede at finde en løsning, som kunne forhindre, at noget tilsvarende kunne overgå fabrikken igen.
Ann Govaerts leder i dag ASP Handling i Belgien:
- Mine forældre opdagede Palomat på Hannover Messe i Tyskland, og efter messen kørte de direkte videre til Nykøbing Mors for at indgå en forhandleraftale om salg af Palomat i Belgien. Siden da er mere end 500 eksemplarer blevet installeret på alt fra hospitaler til metalindustri og producenter af sportsudstyr og medicin. Det er en forbandet effektiv maskine, som redder liv og lemmer og løser en masse problemer på en enkel måde, fortæller Ann Govaerts.
ASP Handling og Palomats 90 andre forhandlere i 36 lande får understøttet deres salgsindsats af producentens store salg- og marketingmaskine: Et team på 30 medarbejdere af fem forskellige nationaliteter.
