Maskintrailer med udtræk til Universal
Universal Transport A/S har investeret i en ny 2-akslet Kel-Berg maskintrailer med udtræk. Foto: Lastas
Universal Transport A/S har netop investeret i en ny Kel-Berg maskintrailer med udtræk. Det kraftige chassis er udstyret med 50 ton støtteben med 24 ton løfteevne. Bunden består af 38 mm tykke planker lagt på langs med ståldørkplade over akslerne.
Yderligere detaljer:
- 11 par galvaniserede udtræksprofiler til 3.000 mm forbredning af chassiset
- 2 x 8 stk. 12 ton surringsringe i kantramme på lad
- 2 x 4 stk. 12 ton galvaniserede surringsringe i kantramme på repos
- 2 x 8 stk. kæpstokkehuller på ladet
- 2 x 8 stk. kæpstokhuller på reposet
- Galvaniseret værktøjskasse i højre side
- Kæpstokmagasin i højre side foran akslerne
- 9-ton el-spil med fjernbetjening monteret udvendigt på fronten
- Hævedæk
Traileren har to 11-ton SAF-aksler med tromlebremser. Anden aksel selvstyrende. Den nye maskintrailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas.
Universal Transport A/S startede i 1991 og har udviklet sig til en stor transportvirksomhed med en vognpark på godt 70 køretøjer og med lagerhotel. Firmaet beskæftiger sig med alle former for flytte- og transportopgaver i både ind- og udland for både private, erhvervslivet og det offentlige.