Tipkærre til Aulum
Ole Karlsmose & Søn I/S i Aulum har for nyligt kørt ud fra Lastas i Hedensted med en ny 3-akslet Kel-Berg asfalt tipkærre med Hardox bundplade og en ekstra 7 mm forstærkningsplade i fuld længde.
Siderne fremstillet i 7 mm valset special alu-plade med ekstra slidstyrke og med 80 mm isolering på svøb og front. Det hele er afdækket med spejlblank rustfri plade.
Kel-Berg kærren er leveret med tre 9-ton BPW-aksler med tromlebremser. Der er lift på første aksel.
Kærrens rumindhold er på 14,3 kubikmeter og den har en tillads totalvægt på 24.000 kr. Desuden er der luftstyret kofanger, bak-alarm, akseltrykmåler og rullepresenning. Den nye tipkærre er leveret af
Anders K. Larsen fra Lastas.
Ole Karlsmose & Søn har siden 1969 løst transportopgaver indenfor industrikørsel, asfaltkørsel, udlejning af containere, levering af sand, sten, grus, granitskærver og støbemateriale.