23948sdkhjf

ITD advarer mod at skrotte motorvejsprojekter

Det vil koste samfundet dyrt og ramme udkantsområder hårdt, hvis man skrinlægger motorvejsprojekter og i stedet bruger midlerne til at udrulle fjernvarme, som Radikale Venstre foreslår i ny energiplan.

Det mener ITD’s politiske chef Henriette Kjær, som advarer mod at udskyde motorvejsprojekter i Infrastrukturplan 2035.

- Yderområder i Danmark har i årevis kæmpet for bedre vejforbindelser, så der kan skabes lokal vækst og arbejdspladser. Det vil være en rigtig dårlig idé med et motorvejsstop.

- Politikerne skal være meget varsomme, hvis de åbner infrastrukturplan 2035 for at finansiere andre projekter. De motorvejsprojekter, der er med i aftalen, vil fremtidssikre transportsystemet med vigtige udvidelser til central infrastruktur som for eksempel havne og forbindelserne mellem landsdelene.

- Og så er det helt afgørende, at der fortsat afsættes midler til flere rastepladser, som også er en del af infrastrukturplanen.

Henriette Kjær minder politikerne om, at tusindvis af danskere stadig sidder i kø hver dag for at komme på arbejde.

- Motorvejene er en livsnerve for erhvervslivet i Danmark, og trængsel koster hvert år samfundet mange milliarder kroner. Det skal man huske, hvis man vil til at åbne infrastrukturplanen, siger hun.

- Vi skal naturligvis tage bestik af den nuværende energikrise, men det har en meget høj pris, hvis man hælder vigtige motorvejsprojekter af brættet, som man lokalt har kæmpet for gennem mange år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062