Brancheorganisation: Rigtig mange vognmænd får en kold skulder
Det er nødvendigt med mere fokus på de transportvirksomheder, der udfører opgaver på kontrakt for kommunerne. Transportfirmaer, som indsamler affald og henter skrald får ingen kompensation for de stigende brændstofpriser, de oplever på diesel og gas.
Det er et stort problem, mener Lars William Wesch, der er direktør i arbejdsgiverforeningen ATL.
- Der er tale om stigning på 40-60 procent for deres brændstof, siger han.
- Mange af virksomhederne kan ikke engang få en dialog med kommunerne om at få kompensation. De får ofte en kold skulder. De møder bare svaret: Det står ikke i kontrakten – og nogle gange løber sådan en kontrakt i flere år.
- Jeg mener, at det er samfunds kritisk, at der bliver hentet affald og udført opgaver som slamsugning, kloakrens og snerydning.
Staten med ind over
Lars William Wesch er udmærket klar over, at det primært er kommunerne, som skal være åbne for dialogen med de private transportvirksomheder; men det kan være, at der er brug for, at staten også kommer med ind over. Det er et problem, der gælder hele landet.
- Vi kan se, at der har været stort fokus på at hjælpe den kollektive trafik. Det er fuldt berettiget; men affaldsvirksomhederne har også store problemer med stigende brændstofpriser; og det er prisstigninger, de ikke kan flytte over på kunderne. Det bør man have fokus på – også fra politisk side.
Fokus på erhvervsskolerne
Et andet grundlæggende emne, som politikerne har alt for lidt fokus på – også under valgkampen – er erhvervsskolerne.
- Vi kan ikke løfte opgaverne i transportsektoren, hvis ikke vi har fuld politisk fokus på at styrke erhvervsuddannelserne, siger Lars William Wesch.
- Det er ikke lærepladser, vi mangler. Det er lærlinge.
ATL-direktøren mener, at der mangler politiske initiativer, så man kan få flere unge til at vælge en faglig uddannelse.
- Skoler og erhverv skal være mere attraktive, så de unge for øje på erhvervsuddannelserne. Det gælder især unge fra folkeskolen.
- Selvfølgelig kan vi i branchen også selv gøre noget – og det gør vi allerede; men det er en mere kampagnepræget indsats, hvor vi fortæller om de jobs, der er derude. Det er jo mange jobs og gode muligheder for karriere. Det skal vi naturligvis blive endnu bedre til at fortælle om; men vi mangler mere fokus på at få de unge til at interessere sig for at blive faglærte.
- Det er ingen let opgave; men jeg synes, at politikerne har pakket problemet væk - især her i valgkampen- selv om det er en af de tre vigtigste udfordringer, vi har i det danske samfund.
- Vi må og skal have flere unge ind i erhvervsuddannelserne, både til industri og transport; men også alle mulige andre fag, slutter direktøren.
Artiklen er en del af temaet Folketingsvalg 2022.
