23948sdkhjf

Nyt dæk til varebiler og lette lastbiler

Bridgestone lancerer allerede nu det, der kan blive næste sommers store hit - det nye sommerdæk til varebiler og lette lastbiler: Duravis Van.

Der er penge at spare for ejere af lette erhvervskøretøjer. Det nye Duravis Van sommerdæk leverer øget brændstof- og energieffektivitet – det har klassens bedste kilometertal og bedste bremseevne på både våd og tør vej.

Bridgestone Duravis Van-dækket er samtidig konstrueret med en slidstyrke, som giver forlænget dæklevetid på grund af mindre slitage og færre dækskader.

- Den daglige arbejdsdag for varevogne og lette lastbiler stiller store krav til dækkene. Om formiddagen står den på bykørsel og varelevering op og ned ad indkørsler og kantstene, og om eftermiddagen skal der leveres byggematerialer på en stenet og mudret byggeplads. Det er netop disse udfordringer, som Duravis Van dækket er konstrueret til, forklarer Steven De Bock, der er vicedirektør hos Bridgestone.

Flotte testresultater

Test fra det uafhængige tyske test-institut, TÜV SÜD, viser, at det nye dæk har klassens bedste kilometertal sammen med klassens bedste bremseegenskaber på både tørt og vådt underlag.

Dækkes har også opnået den højeste EU-klassificering for vejgreb på vådt underlag, så erhvervsbilerne bliver på vejen også ved udfordrende forhold i vådt vejr.

Sidst men ikke mindst har Duravis Van dækket reduceret rullemodstand på 21 procent i forhold til forgængeren, Duravis R660. Det har resulteret i et EU-mærke i klasse B for rullemodstand i de fleste størrelser.

Færre kantstensskader

For at beskytte dækket mod stød og skader fra kantsten og skarpe kanter er der beskyttelsesribbe på sidevæggen. Ribbene hjælper med at reducere de hyppige skader på dækkene, så reparationsomkostninger og nedetid kan holdes i bund.

Den store slidstyrke skyldes også et nyt symmetrisk slidbanemønster, større stivhed i mønstret og en ny og innovativ gummiblanding, der både styrker dækket og forøger rullemodstanden.

Især for el-bilerne er det en fordel, at dækket er slidstærkt, så det kan modstå el-bilens højere vægt og højere drejningsmoment.

Dækket er samtidig lydsvagt – støjniveauet er reduceret med 2 db i forbikørselsstøj – hvad der har skaffet det et EU-mærke i klasse A.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078