Ny Renault T til Hvidovre
Ulefos A/S i Hvidovre modtog forleden sin nye Renault T-lastbil. Denne T model tager over efter den trofaste 12 år gamle Renault Premium, som har tjent godt og stadigvæk den dag i dag står pæn og nydelig.
Udstyrslisten på den nye omfatter blandt andet:
- 11 liters række 6’er med 430 hk
- 12-trins Optidriver AT2412F gearkasse
- Gearkassemonteret kraftudtag
- Luftaffjedring på alle aksler
- Aksellastindikator
- ACC Cruise Control
- Komfort stole
- Roadpad+ med navigation
- Focal lydpakke med subwoofer
- Køleskab
- Motor/kabinevarmer
- Dura Bright alufælge
Den fine opbygning har Fyns Karosseri stået for, og resultatet taler for sig selv. Outdoor Media har udarbejdet og monteret den flotte dekoration, der giver bilen ekstra opmærksomhed i gadebilledet.
Inden endelig levering var bilen forbi Taastrups opbyggerafdeling, som igen stod for et flot stykke arbejde. Bilen er solgt og leveret af Christian Lennett fra Volvo/Renault Truck Center Taastrup.
Ulefos er et velrenommeret og veletableret foretagende, som til dagligt servicerer hele landet med teknisk udvikling, rådgivning og fremstilling af brøndgods.
Ulefos, som blev etableret i 1657, er en af nordens førende virksomheder inden for vandindustrien med mere end 300 ansatte. I Danmark er der 11 ansatte. Virksomheden fremstiller brøndgods og tilbyder både teknisk udvikling og rådgivning.