Lad lastbilen op på under en time
En schweizisk ladecontainer kan være gennembruddet for elektriske godstransport over lange afstande.
Der er tale om en mega ladestation, der kan oplade elektriske køretøjer seks gange hurtigere end en traditionel 350 kW lader. Stationen benytter den nye opladningsstandard, Megawatt Charging System (MCS), der blev lanceret internationalt sidste sommer.
Ladecontaineren er udviklet af den schweiziske virksomhed Designwerk Technologies AG (DW) og vil blive introduceret her i løbet af foråret, skriver mediet www.voty.dk og henviser til det tyske fagblad Logistra.
- I vores containere har vi installeret såkaldte Second Life e-Truck batterier, der vil kunne aflaste elnettet, fordi de fungerer som en buffer for at klare spidsbelastninger. Batterierne vil endda kunne returnere strøm til nettet, udtaler bestyrelsesmedlem i DW, Vivien Dettwiler, til det tyske fagblad.
Ifølge det schweiziske firma kan teknologien ikke kun bruges til at oplade lastbiler, men også fly og skibe.
- Vi vil kunne fremme emissionsfri transport til alle anvendelsesområder, lyder det fra Vivien Dettwiler.
Læs hele artiklen her:
Lad lastbilen op på en time