23948sdkhjf

Seks Scania Super til Salling

Seks nye Scania’er med Super-drivline er netop leveret til Thise Mejeri i Salling. Der er tale om fem S-modeller og en enkelt G-model alle med 500 HK og Scanias nye 13 liters motor.

Thise Mejeri har en vognpark på 11 biler, og de seks nye erstatter seks ældre Scania.

De fem S-trækkere skal køre med køletrailer og får to eller tre faste chauffører, der kører skiftehold fra Thise i Salling til terminalerne i Brøndby og Aarhus. Den ene G-model skal køre med tankvogn og indsamle mælk fra de omkringliggende gårde.

Der er en særlig grund til, at Thise Mejeri har valgt Scanias 13-liters SUPER motorer i de nye biler: Brændstofbesparelse.

- Udsigten til at kunne nå otte procent i brændstofbesparelse gjorde udfaldet, fortæller Nick Nørreby, der er logistik-, indkøb- og planlægningschef i Thise Mejeri.

Han og kollegerne i Thise Mejeri kigger meget på brændstofforbrug i den daglige kørsel. Hvordan der kan optimeres og spares. Forventningerne til de nye Scania er der naturligvis også blevet talt om.

- Vi forventer, at der kan spares minimum syv procent brændstof i forhold til vores gamle vognpark, lyder det fra Nick Nørreby.

- Dertil kommer, at vi allerede havde Scania i vognparken og var godt tilfredse. Desuden er placeringen af Scanias værksteder godt i forhold til vores kørselsmønster.

Bilerne er solgt og leveret af Jens Madsen fra Scania, Hobro.

FAKTA OM: Thises seks nye Scania’er

5 stk. Scania S trækkere

  • Antal aksler: 3
  • Motor: 13-liters SUPER motor, 500 HK
  • fuld luftaffjedring
  • gearkasse: G33 med retarder
  • LED Premium lyspakke
  • Driver+ chaufførpakke
  • skivebremser
  • Adaptive Cruise Control
  • LDW, vognbane-assistent
  • Advanced Emergency Braking

1 stk. Scania G

  • Antal aksler: 3-akslet
  • 13-liters SUPER motor, 500 hk
  • Gearkasse: G33 med retarder
  • sort læder polstringspakke
  • fartpilot med active prediction
  • bagtøj R780, bagtøjsudveksling 2,59:1
  • arbejdslys bagerst på førerhuset og ved chassis i bagenden
  • LED-lygter på sidespoiler.

Kilde: Scania

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094