Tiptrailer på 61,5 kubik til Billum
Vognmandsfirmaet Svend Aage Jensen A/S fra Billum har investeret i en Kel-Berg tiptrailer på 61,5 kubikmeter med åbenbare sider og automatisk rullepresenning. Der er 400 mm høje cyklistværn i begge sider. I venstre side er værktøjskasse indbygget i cyklistværnet. Der er trekantede afdækninger mellem skærmene.
Kassens har udvendig, tophængt bagklap. Siderne er fremstillet i aluminium. Venstre side er tredelt og oplukkelig. Bunden er fremstillet af 7 mm alu-plade beklædt med 15 mm kunststof.
Der er fire 9 ton SAF-aksler med skivebremse. Første og fjerde aksel er løftbar, fjerde aksel er også selvstyrende. Traileren er leveret med forlænget lygtebom og sidemarkeringslygter i skåle på tipkassen.
Det er Ivan Kristensen fra Lastas, som har solgt og leveret traileren.
Vognmandsfirmaet Svend Aage Jensen A/S har mere end 90 år på bagen. Virksomheden har oparbejdet stor ekspertise som transportør for for især landbrugssektoren med krankørsel og dyretransport. Vognmandsfirmaet har mange i og omkring Varde, Billum, Esbjerg og omegn; men man kører også i resten af Jylland og Fyn. Virksomheden sælger også sand og grus i forskellige typer samt kornsorter til foder.