23948sdkhjf

Mere vejarbejde på Vejlefjordbroen

Højre kørespor vil blive spærret tre dage i nattetimerne

En del af Vejlefjordbroens fugekonstruktion er ødelagt, og derfor går Vejdirektoratet nu i gang med reparationsarbejder på broen.

Fugerne er en vigtig del af brodækket, da de sørger for, at broen kan bevæge sig som følge af temperatursvingninger, der får brodækket til at udvide sig om sommeren og trække sig sammen om vinteren.

Reparationsarbejdet omhandler en grundig reparation af den fuge, der gik i stykker tidligere på måneden samt en af de andre fuger på broen.

Et spor spærret

Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne i perioden 24. til 26. februar 2023. I den anledning er det nødvendigt at spærre det højre kørespor i aften- og nattetimerne. Trafikanterne ledes sammen fra 3 til 2 kørespor, og der vil således kun være ét spor farbart i sydgående retning.

Afspærringen etableres fra fredag d. 24. februar kl. 19:00 til lørdag 25 februar kl 10.00 samt fra lørdag 25 februar kl 18.00 til søndag 26 februar kl 10.00.

Der er risiko for kødannelse i en del af udførelsesperioden grundet spærringer af et kørespor. Både lørdag og søndag i aftentimer er der risiko for en halv times længere rejsetid.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065