System Transport udvider
System Transport overtager det tidligere lager fra Coolshop 1. marts 2023 og er allerede i gang med at forberede indflytningen.
Derudover udvider transportvirksomheden med yderligere 4.000 kvadratmeter logistikfaciliteter i Hornsyld, hvor System Transports afdeling for sø-, luft- og togtransport er placeret.
Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
System Transport oplyser, at virksomheden fortsat har stor tilgang af nye kunder. Derfor forventer ledelsen også at den ekstra plads, som følger med udvidelserne, snart vil være udnyttet fuldt ud.
Med de nye lager- og logistikfaciliteter råder System Transport A/S nu over samlet 158.500 kvadratmeter fordelt på syv lokationer; Herning, Taulov, Hornsyld, Køge, Øm ved Roskilde og Koninko i Polen.
Fakta:
System Transport blev grundlagt i 1980. Siden 2017 har virksomheden været ejet af Tony Jakobsen og Industriudvikling A/S, som siden har arbejdet med at udvikle forretningen inden for de eksisterende forretningsområder, ligesom der er blevet føjet flere til. Virksomheden har i dag 280 ansatte og 7 afdelinger – herunder en i Polen.