Overføringsanhænger til Frandsbjerg
Frandsbjerg Transport A/S i Hobro har fået leveret en ny Kel-Berg overføringsanhænger fra Lastas i Hedensted. Chassis er en letvægtsmodel opbygget med vridningsstabiliserende forstærkningsplader. Anhængeren er justérbar til containere i længde af 7.000 mm til 7.500 mm. Anhængeren har en værktøjskasse i venstre side.
Kel-Berg er med tre 9 ton BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring. Anden aksel er løftbar. Den nye overføringsanhænger er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark.
Frandsbjerg Transport A/S er en del af Frandsbjerg Group, der består af fem forretningsområder: landbrug, bioenergy, vindmøller og anden beslægtet virksomhed.
Frandsbjerg Transport har specialiseret sig i transport af halm, landbrugsafgrøder, gylle og dyr. De råder over seks nye træk, som er specialbygget til formålet for optimering af nyttelast, dieseløkonomi mv.