Ni vognmænd i spil til grøn hæder
Den Grønne Transportpris 2021. Første pladsen gik til Arla Foods, efterfulgt af HV-transport og Anders Bay. (foto: MCH Messecenter Herning)
DTL og Jyske Finans uddeler”Den Grønne Transportpris” på Transport 2023, og nu er de vognmænd, der deltager i konkurrencen blevet afsløret. Kandidatfeltet består denne gang af ni vognmandsfirmaer, som gør en ekstra grøn indsats for at gavne miljøet og bæredygtigheden.
De grønne kandidater er denne gang (i alfabetisk rækkefølge):
- Bryde og Sønner A/S (Skovlunde)
- City Container A/S (Farum)
- Frede Andersen & Søn (Næstved)
- Jan Åkerman Transport A/S (Gørlev)
- Kai Andersens Eftf. A/S (Tommerup)
- Leif M. Jensen A/S (Glostrup)
- Mesterflyt A/S (Holbæk)
- Simested Vognmandsforretning (Aalestrup)
- Øzbek Logistics Aps (Hinnerup)
I konkurrencen lægges der blandt andet vægt på tiltagenes effektivitet og omfang samt nytænkning og anvendelse af utraditionelle løsninger til at fremme grøn omstilling.
Der er præmier på højkant – nemlig 25.000 kr. til vinderen, samt 15.000 og 10.000 til anden- og tredjepladsen.
Vinderen bliver kåret torsdag 20. april på Transportmessen i Herning.