23948sdkhjf

40 år som Danmarks populæreste transportfirma

Et af vognmandsbranchens kendteste - og mest iøjefaldende - selskaber er nu klar til at fejre sit 40 års jubilæum. Det er 3x34, der har udmærket sig ved at tilbyde transport, flytning og opbevaring ikke kun til hr. og fru Danmark, men også til størstedelen af dansk erhvervsliv.
I 1971 startede 3x34 i en kælder på Nørrebro som en udbrydergruppe fra en etableret budcentral. Det lykkedes for gruppen at opkøbe telefonnummeret 34 34 34 fra det hedengangne Krone Taxa, som de fleste kender fra TV-serien taxa. Og i løbet af nogle år blev det velkendte telefonnummer også navnet på selve selskabet.

3x34's formand Kaj Søndergaard omtaler udviklingen som positiv:

- Vi har udviklet os fra at have små biler, der kørte med breve og mindre kasser, til også at køre med paller og håndtere vanskelige logistiske opgaver. Det er lettere at kunne hjælpe kunderne, når vi kan tilbyde stort set alle former for flytning og transport.

Siden har 3x34 udvidet sit i dag velkendte koncept til at omfatte transport, flytning og opbevaring i alle størrelser. I dag håndterer selskabet således også store logistikopgaver med møbellevering og specialtransport med køl, kran eller farligt gods. 3x34 fås dog stadig kun i en farve, den karakteristiske giftgrønne.

Jubilæumsreceptionen løber af stablen den 17. februar på 3x34's hovedkontor i Glostrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078