23948sdkhjf

Bedre forhold for lastbilerne

Containerterminalen i Københavns havn skal flyttes, og det vil skabe bedre forhold for hele transportbranchen, vurderer trafikministeren, som har en lovforslag i høring.
Lovudkastet om flytning af den nuværende containerterminal i Indre Nordhavn i København til et nyopfyldt Ydre Nordhavn er i høring frem til den 17. februar 2011.

- Flytningen skal sikre bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af erhvervshavnen i forbindelse med den forestående byudvikling i Indre Nordhavn, erklærer transportminister Hans Chr. Schmidt.

Den nye terminal får elkabler, så skibene kan blive strømforsynet uden at skulle ligge med motorerne tændte. Dermed kan omgivelserne spares for dieselforurening,

Flytningen af containerterminalen er en brik i aftalen mellem regeringen og Københavns Kommune fra 2005 om metrocityringen. Den gamle containerterminal skal bebygges med 600.000 etagemeter boliger og kontorer.

Havnevækst

- Bedre rammer for havnedriften vil skabe en øget havneaktivitet og dermed en generel vækst i lastbiltrafikken til og fra havnen, hedder det i lovudkastet.

- Denne øgede trafikmængde skal imidlertid ses i lyset af, at der ikke er bebyggelse i Ydre Nordhavn, og at godstransport via skib samlet set giver en mindre trafikbelastning. Dertil kommer den planlagte vejforbindelse mellem Nordhavn og Helsingørmotorvejen (Nordhavnsvejen), som vil sikre en direkte forbindelse for lastbiltrafik til motorvejsnettet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078