23948sdkhjf

Kørehviletidssag til landsretten

En aktuel sag om objektivt arbejdsgiveransvar bliver nu ført til landsretten af ITD. Sagen er principiel. Den beviser, at køre/hviletidsreglerne håndteres umenneskeligt af myndighederne. Konsekvensen bliver, at reglerne helt må laves om.
ITD henviser til en sag om en vognmand fra Fjerritslev, som valgte at beholde en 73-årig medarbejder som chauffør. Hukommelsen hos den ellers trofaste medarbejder var ikke, hvad den havde været, og de indviklede regler for køre/hviletid var vanskelige at forstå. Det førte til flere fejlbetjeninger af kontrolapparatet i bilen og flere overtrædelser af køre/hviletiden, hvad han i 2010 også blev dømt for. I alt var der 17 forhold, som chaufføren blev dømt for. Ingen af overtrædelserne blev gjort bevidst eller var farlige i trafikken.

Den dårlige hukommelse og fejlbetjeningerne kunne byretten i Hjørring ikke tage hensyn til. Der blev afsagt en dom lige efter bogen. Vognmanden fik en bøde på 58.000 kroner for sit objektive ansvar som arbejdsgiver. Chaufføren skulle have en bøde på det halve.

Chaufføren kunne man desværre ikke føre som vidne. Han døde nemlig, før sagen kom for retten.

Principiel sag

ITD tager nu sagen videre til Landsretten.

- Sagen er principiel og er et godt eksempel på, at det er nødvendigt med nogle smidigere og enklere måder at administrere køre/hviletidsreglerne på, siger ITDs adm. direktør Jacob Chr. Nielsen.

- I bekendtgørelsen om køre/hviletid står der udtrykkeligt, at man KAN pålægge vognmanden et objektivt ansvar. Der står ikke, at man SKAL gøre det.

- Der har jo ikke været tale om bevidst manipulation og systematisk snyd, men om flere menneskelige fejl uden nogen som helst hensigt om snyderi bagved, siger ITD-direktøren.

- Der er forskel på bevidst snyd og beklagelige fejl. Det bør skinne igennem i den måde, reglerne administreres på.

Reglerne skal ændres

Fra ITD's side er holdningen, at hvis dommen er afsagt efter bogen, bør bogen redigeres om.

- Vi har brug for at få kigget på det objektive arbejdsgiveransvar i disse sager, siger Jacob Chr. Nielsen.

- Vognmanden er naturligvis ansvarlig for sine ansatte, men hvis reglerne skal virke motiverende i branchen, skal der være ret og rimelighed i den måde, vognmanden straffes på, når der sker fejl.

- Sagen fra Nordjylland grotesk. Ud af de sytten punkter, som vogn manden blev tiltalt for, handlede de fem om egentlige overtrædelser af køre/hviletiden - og ingen af overtrædelserne havde en alvorlig karakter. Fejlene omfattede forskellige fejlbetjeninger af kontrolapparatet i bilen. Chaufføren har tidligere forklaret, at overtrædelserne skyldtes hans dårlige hukommelse og problemer med betjeningen.

Vognmanden havde ikke haft en chance for at gribe ind over for chaufførens sjusk ved at kontrollere de aktuelle køredata. De skal nemlig opbevares i lastbilen i 28 dage, og det var netop i en sådan periode, at den 73-åriges overtrædelser fandt sted.

Forskelsbehandling

- En læge, der laver fejl og bringer patientens liv i fare, får typisk en påtale. Men en vognmand må betale en kæmpebøde, når hans chauffører laver fejl med køre/hviletiden. Hvorfor denne forskelsbehandling? Det er simpelthen helt ude af proportion, siger Jacob Chr. Nielsen.

Han bedyrer, at brancheforeningen også er parat til at gå ind i de mange lignende sager, som efterhånden er blevet hverdag i lastbilbranchen.

- Vi vil have det menneskelige ansigt tilbage i den måde, som køre/hviletidsreglerne bliver administreret på. Lastbilerne kører ikke rundt for at genere befolkningen. De udfører en livsvigtig logistikopgave for hele samfundet, og det må være udgangspunktet for nogle mere fornuftige og fleksible måder at administrere reglerne på, slutter Jacob Chr. Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063