Stærk vækst for Scandlines baltiske trafik
Rederiet Scandlines kan notere sig en massiv stigning i trafikken på sine ruter til Baltikum.
I alt transporterede Scandlines 54.000 fragtenheder og 69.000 passagerer på ruterne Travemünde-Ventspils, Travemünde-Liepaja og Nynäshavn-Ventspils i 2010.
De yderst positive tal i fragt- og passagertrafikken for 2010 viser, at efterspørgslen i den baltiske trafik er stærkt tiltagende. I 2011 forventer vi en yderligere tilvækst på 30 procent i passagertrafikken og 15 procent på fragtområdet.
For at imødekomme den øgede efterspørgsel indsatte Scandlines i januar 2011 det nye skib M/S Scottish Viking på ruten mellem Nynäshavn og Ventspils. Det har øget fragtkapaciteten med over 30 procent og mangedobler passagerkapaciteten.
Scandlines har siden 2005 haft en færgetjeneste til Ventspils. Siden dengang har rederiet transporteret cirka 280.000 fragtenheder og 360.000 passagerer på ruterne til den lettiske havneby. I 2010 udvidede rederiet sit rutenetværk i Baltikum gennem overfarten fra Travemünde til Liepaja.