23948sdkhjf

Lastbiler og børn indtager Rådhuspladsen.

Danmarks største trafiksikkerhedskampagne og lastbilbranchens imagekampagne omdanner Københavns Rådhusplads til kæmpe sikkerheds- og lastbilshow.
Kampagnen "Trafiksikkerhed i Øjenhøjde" kommer igen i år til Rådhuspladsen i København. Det sker i dag fredag den 27. august kl. 10.00 - 17.00, hvor også Lastbiltransporten indleder sin store imagekampagnen "Holder DK kørende".

Begge arrangementer forventes at tiltrække flere hundrede interesserede.

Selve indvielsen af kampagnen starter kl. 9.30 med taler af organisationerne bag kampagnen transportminister Hans Christian Schmidt. Fra kl. 10.00 vil der være omkring 250 børnehavebørn på pladsen, der deltager i aktiviteterne for børn.

Programmet for dagen ser således ud:

Aktiviteter for voksne:

• Prøv at køre lastbil i en lastbilsimulator (kræver almindeligt kørekort)

• Vidensdyst om lastbiltransport, sikkerhed og miljø med flotte præmier

• Udstillingslastbiler, herunder 25 meter langt modulvogntog

• Showlastbil med storskærm og visning af musikvideo med branchens egne folk

• Lækker italiensk kaffe og stemningsfuld musik (gratis for alle)

Aktiviteter for børn:

• Lær om lastbiler og trafiksikkerhed - for de helt små

• Få fotodiplom og ballon med hjem

• Lav din egen refleksbrik

• Historiefortælling

• Stil spørgsmål til en rigtig lastbilchauffør

• Lav din egen tegning og byg en legetøjslastbil

• Prøv at sidde i førerhuset på en rigtig lastbil

• Kør med fjernstyrede lastbiler

• Spiseplads på græs til børnehaver

Trafiksikkerhed

Trafiksikkerhed i Øjenhøjde deltager som et af branchens tilbud, hvor målet er at undervise børn i aldersgruppen 8 - 12 år i, hvordan de omgås store lastvogne i trafikken.

Alle børn, der besøger standen på Rådhuspladsen, vil få udleveret:

• en gratis trafiksikkerhedsvest og

• trafikfolderen "Følg op på gode trafikvaner".

Samtidig vil der være mulighed for at se udsigten fra lastbilchaufførens plads og høre mere om, hvor man som cyklist eller fodgænger skal være særligt opmærksom, når man møder lastbiler i trafikken.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095