23948sdkhjf

En god Fiat dublet

I følge Fiats egen vurdering, er den nyeste version af Doblò Cargo Van, der blev lanceret herhjemme i det tidligere forår, indbegrebet af funktionalitet, komfort og markedets bedste miljøegenskaber.
I forhold til den populære forgænger, som er solgt i mere end en million eksemplarer, er der bl.a. kommet mere plads i bilen, og CO2-udslippet er reduceret, hvilket betyder, at Doblò på disse områder er ligestillet med sammanek8ignelige konkurrenter.

Sikkerheden i top med blandt andet ESP med hill-holder. Og den grønne samvittighed er sikret en CO2-udledningen helt nede på 129 g/km, hvilket er under EU’s standarder for 2015. Det bunder blandt andet i, at Doblò Van leveres med partikelfilter som standard og med Fiats Start & Stop-system, der automatisk stopper motoren, når bilen holder stille, og starter den, når der igen sættes i gear.

Doblò Van har desuden mulighed for at få monteret en række avancerede tekniske systemer så som Fiats ratbetjente kommunikationssystem Blue&Me™ med mulighed for det nye, fuldt integrerede TomTom - navigationssystem.

Bilerne er udviklet til en placering blandt de bedste i 2500 kg totalvægtklassen, som i dette tilfælde giver optil 1000 kg nyttelast.

Med andre ord har Fiats udviklingsafdeling, med dagens Doblò Cargo Van, gjort en stor indsats for at skabe en ny æra helt ny æra i varebilsklassen.

Det er eksempelvis gjort med ved at kombinere stærk motorkraft med et sjældent lavt brændstofforbrug på op til 20,8 km/l med et højt sikkerhedsniveau.

Tre versioner

Som helhed er Doblò Cargo tilgængelig med to akselafstande, tre karosserimodeller med lukkede varerum og en chassismodel til videre opbygning.

Hvad angår de lukkede kassebiler kan der vælges mellem tre modeller med henholdsvis 3,4 kubikmeter, 4,0 kubikmeter og 4,2 kubikmeter store varerum, hvor fællesnævnere er fast og godt isoleret væg mellem varerum og førerkabine, sidehængslede bagdøre, en sideskydedør og 545 millimeter læssehøjde, over terrænet.

Varerummene er let tilgængelige; enten via en 700 millimeter bred og 1175 millimeter høj sideskydedør og eller via to bagdøre med en samlet fri åbning på 1231 millimeter i bredden og 1250 millimeter i bredden. Med bundmål som 1714 millimeter i den største bredde, 1230 millimeter mellem hjulkasserne og længder på respektive 1820 og 2170 millimeter, er der endda plads til mindst to sidestillede euro-paller.

To motorer

Trækkraft leveres af Fiats gennemtestede og euro-5 godkendte fire cylindrede 1,3 liters og 1,6 liters Multijet dieselmotorer med respektive 60 hestekræfter/200 Nm moment og 105 hestekræfter/290 Nm moment. Drivlinerne er i begge tilfælde kombineret med forhjulstræk og manuelle gearkasser. Heraf er 1,3 liters motoren monteret med 5-trins gearkasse, men "storebror" 1,6 liters motorer levers med 6-trins gearkasse.

Venlig og letkørt

Efter mere end 1000 kilometers prøvekørsel på landevej, motorveje og i bytrafik, er jeg tilbøjelig til at give Fiat ret i deres egne vurderinger.

I hvert fald når det gælder et eksemplar af den korte model med 1,6 liters stærk dieselmotor, som importselskabet Fiat Danmark mener vil blive den mest populære model på det danske marked.

En prøvekørsel på mere ende 1000 kilometer afslører mange gode og dårlige ting ved varebiler.

I dette tilfælde var det dog småt med det dårlige.

Derimod afslørede prøvekørselen Fiat Dobló Cargo som en venlig, funktionel og komfortabel varebil til de formål, den primært er skabt til; kurerkørsel, pakketransport, håndværkerens værktøj og reservedele og lignende lette transportopgaver.

Komfort som personbil

Bortset fra en lettere irriterende vindstøj fra taget og ligeså irriterende skygger på speedometeret, vurderer jeg, at den pågældende bil er ligeså komfortabel at køre, som en personbil i mellemprisklassen.

De brede fordøre giver optimale ind- og udstigningsforhold. Optimalt er også ordet der dækker den behagelige kørestillingen, der er skabt med en kombination med masser af plads bag rattet, en usædvanlig lækker førerstol og en optimal funktionsdygtig ratindstilling, der kan justeres i såvel hældning og højde.

Dertil kan så lægges klare fordele som masser af køreglæde, der bestemt ikke bliver mindre af separate centrallåse til førerkabine og varerum, elektrisk rudehejs i begge døre og elektrisk justerbare sidespejle, der varmes op sammen med bagruderne.

Eftersom den 1,6 liter store, 4-cylindrede og 105 hestekræfter stærke common-rail motor byder på god og harmonisk fremdrift sammen med det lette og præcise gearskifte, er der på disse væsentlige punkter naturligvis tale om generel høj kørekomfort.

Aflæggerplads

Derudover fortjener førerkabinens indretning særlig ros. Ikke kun på grund af airbag i både fører- og passagerside, mn også fordi der er masser af aflæggerplads.

Udover en stor skuffe under passagerstolen, er der store rum i begge døre, et mindre rum over pedalerne og et rum til papirer, der er hensigtsmæssigt placeret i midten af instrumentbordet. Og desuden en rummelig hylde i fuld bredde over frontruden.

Siddende bag rattet af den pågældende Doblò, føler man sig faktisk som herre over enhver situation både udenfor og inde i bilen. Med undtagelse af de før nævnte skygger på speedometeret, er instrumentbordet let overskueligt og da diverse betjeningsstilke er logisk placeret, tager det ikke lang til at blive gode venner med en Dobló Cargo.

Udsynet gennem i forholdsvis store ruder i de fortrinlige todelte sidespejle gør det betydeligt nemt at holde øje med den øvrige trafik

Og da andre væsentlige faktorer som køregenskaber, styring og manøvredygtighed, sammen med bremser også lever op til moderne krav og standard, er der faktisk tale om en god bil til en fornuftig pris på 141.999 kroner plus moms.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078