23948sdkhjf

Tre års aftale med WashTec

De næste tre år skal Megawash købe fem lastvognsvaskeanlæg hos Washtec.
Megawash har netop indgået en 3-årig rammeaftale med WashTec om levering af nye vaskeanlæg til lastbiler.

- Vi har lovet at aftage fem maskiner frem til 2013. Til gengæld får vi dem til favørpriser, siger direktør Christian Christiansen fra Megawash, som har afdelinger i Padborg og Vejle.

- Vi regner med at skulle udskifte en af maskinerne i Vejle og erstatte en 20 år gammel maskine i Padborg inden for det næste år. Desuden er vores planer om at etablere os på Sjælland kommer nærmere.

- På den baggrund skulle vi alligevel have købt en 4-5 anlæg de kommende tre år. Derfor giver aftalen god mening for os.

Megawash har i forvejen ni WashTec vaskemaskiner i sine vaskehaller i Vejle og Padborg.

- Vi har været tilfredse med dem, og vi har valgt at holde fast i mærket, slutter Christian Christensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078