23948sdkhjf

Mere stabil drift af toldsystemet i sigte

Problemer i kølvandet på flytningen af toldsystemerne var emnet, da Skat mandag holdt hastemøde med Danske Speditører.
Medlemmer af fagudvalg Told under Danske Speditører kom deltog mandag i et hasteindkaldt møde med Skat i København om de seneste 14 dages ustabile drift af toldsystemerne. Det oplyser Danske Speditører.

Mødet blev afholdt på foranledning af Skat. Skat ville gerne høre mere om speditørernes oplevelser og erfaringer i forbindelse med, at flytningen af toldsystemerne ikke blot varede de planlagte tre døgn, men i virkeligheden medførte ustabil drift i næsten 14 dage.

Skat oplyste, at de væsentligste følgeproblemer efter flytningen 5.-7. juni nu ser ud til at være overstået. Frem mod sommerferien udestår kun et par mindre servicevinduer.

Gentager sig ikke i fremtiden
En del af debatten på mødet drejede sig om betydningen af rettidig, åben og ærlig information om gennemførte og planlagte systemændringer og om deres konsekvenser for erhvervslivet.

Danske Speditører er især glade for, at Skat er villig til konstruktivt at lære af begivenhederne i perioden fra fredag den 5. juni og cirka 14 dage frem.

- Som vi gjorde opmærksom på, har indtrufne begivenheder i denne periode medført massive negative konsekvenser for vores medlemsvirksomheder. Derfor er vi tilfredse med, at Skat er villig til at sikre sig, at begåede fejl om især dimensionering og kommunikation ikke gentages ved fremtidige tilpasninger, skriver Danske Speditører.

Medlemmer af fagudvalg Told og politik- og kommunikationschefen fortsætter dialogen med Skat ved et møde den 1. juli.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105