23948sdkhjf

DSV's opkøbsmål i stor krise

UTI Worldwide har mistet 600 mio. dollars i markedsværdi, siden DSV bekræftede interesse i opkøb
Det amerikanske transportfirma UTI Worldwide er i krise, og det kan være en ny mulighed for danske DSV, der længe har signaleret, at selskabet vil købe sig til vækst. Det skriver finans.dk.

UTI’s markedsværdi er raslet ned de sidste seks måneder, mens DSV’s har bevæget sig den anden vej.

- Det er mit indtryk, at DSV har været oprigtigt interesseret i UTI - også med de udfordringer, selskabet har, siger Jesper Christensen, DSV-analytiker hos Alm. Brand Markets, til finans.dk.

Sidste år kom det frem, at DSV overvejede at købe UTI Worldwide, men rygtet fik UTI's aktiekurs til at stige, og danskerne trak sig. UTI havde dengang en markedsværdi på knap 1,5 mia. dollar, men siden er der klippet omkring 600 mio. dollars af prisskiltet. Det er et fald på 33 %, hvor DSV i samme periode er blevet 20 % dyrere.

Direktør for investor relations hos DSV, Flemming Ole Nielsen, bekræfter, at DSV har været interesseret i UTI Worldwide, men han vil ikke fortælle, hvorfor det aldrig blev til mere. Han understreger imidlertid, at DSV holder fast i sin disciplinerede tilgang til opkøb.

DSV-analytiker hos SEB, Lars Heindorf, ser hellere, at DSV udbetaler udbytte og køber egne aktier tilbage, så længe den rigtige handel lader vente på.

- De skal være tro mod deres koncept og ikke overbetale. Det er fint, at de kigger, men man skal kun betale, hvis man finder det rigtige - ellers er det bedre at sende penge tilbage til aktionærerne, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.226