23948sdkhjf

Generationsskifte hos Rygaard

Gert Rygaard overtager nu helt planmæssigt direktørposten efter sin far Jørn Rygaard
På generalforsamlingen i det familieejede Rygaard Transport & Logistic 28. september blev det officielt, at Gert Rygaard nu kan kalde sig direktør.

- Det har længe været meningen, at jeg skulle overtage. Min far er stadig aktiv, så det falder meget naturligt lige nu, siger Gert Rygaard.

Det er et forandret Rygaard Transport & Logistic, Gert Rygaard kommer til at stå i spidsen af. Efter frasalget af virksomhedens lager- og distributionsaktiviteter til DSV, er der stadig meget, der skal passes til.

- Nu har vi vores forretning i Grenå med container, renovation og presenningsbiler, som kører for industrien. Derudover har vi fisketransporter med tipbiler og kølevogne, samt kørsel for betonindustrien med elementer dækkende de Nordiske lande, siger Gert Rygaard.

Frasalget til DSV bunder i en fælles beslutning i familien. Da muligheden bød sig, slog man til – også selvom økonomien i virksomheden har været i fremgang de senere år. Der ligger altså ikke noget odiøst i salget, men det åbner en mulighed for at strømline forretningen – og i fremtiden videreudvikle, fortæller Gert Rygaard:

- Vi har foreløbigt en masse, der efter salget skal tilpasses. Og de forretningsmuligheder, der byder sig, og som passer ind i det, vil vi videreudvikle. Vi er godt tilfredse og har ikke travlt, så vi må fremover se, om der er noget, der passer naturligt ind i virksomheden.

Gert Rygaard har været i firmaet siden 1982, men han har ingen planer om at blive magelig, bare fordi han har fået direktørtitlen tildelt:

- Vi har arbejdstøjet på alle sammen. Det er ikke sådan, at man sidder i en direktørstol og nyder udsigten. Nu ser vi, hvad der byder sig, og så tager vi den derfra.

Rygaard Transport & Logistic beskæftiger på nuværende dagligt 75 trækkere og 145 trailere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078