Elbilsfesten er slut
Afgiftsfritagelsen skal indfases gradvist over de næste fem år, men allerede nu er der betaling ved kasse et
I kølvandet på aftalens indgåelse har flere medier siden torsdag 8. oktober forsøgt at puste liv i håbet om, at danskerne stadig kan erhverve sig en afgiftsfri elbil frem til nytår. I diverse medier har det nemlig heddet sig, at hvis blot bilen kan leveres inden 1. januar 2016 - ja, så er den stadig afgiftsfri.
Men dette håb kan Autobranchen Danmark imidlertid lægge i graven. Organisationen skriver, at de har været i kontakt med skatteministeriet, netop for at rydde op i den forvirring, der lige nu hersker på området:
- Skatteministeriet kunne bekræfte, at der skal ligge en underskrevet købsaftale med slutkunden, som er dateret senest den 8. oktober for at få elbilen afgiftsfrit. Det vil sige, at alle aftaler indgået i weekenden og de kommende måneder bliver indgået på grundlag af afgiftsreglerne for 2016, lyder det på Autobranchens hjemmeside.
Elbilaftalen løber over de næste fem år, hvor afgiften vil stige til 20% i 2016, 40% i 2017, 65% i 2018, 95% i 2019, for til sidst at ende på en fuld registreringsafgift på 100% i 2020.
[flash] Præcisering 15/10/15:
AutoBranchen oplyser, at Skatteministeriet i uge 43 vil komme med en præcisering af fortolkningen af skæringsdatoen 8. oktober, og hvad den helt konkret betyder for salget af elbiler.[/flash]