23948sdkhjf

Kort nyt fra Christiansborg

Selv om Folketinget officielt stadig er på sommerferie, foregår der transportpolitiske diskussioner blandt andet om: vejsnyd, bilister med søvnapnø og slæbekøretøjer.
15.000 kr. i bøde for vejsnyd

Med ordet ”utilfredsstillende” kritiserer skatteminister Karsten Lauritzen (V) sit eget system for smøl. SKAT, rigsadvokaten og politiet har brugt halvandet år til at drøfte retningslinjer for udmåling af bøden ved multisnyd med vejbenyttelsesafgiften.

I begyndelsen af 2015 blev bøden forhøjet til 2.500 kroner manglende betaling af vejafgift.

Først nu er parterne blevet enige om, at bøden øges med 2.500 kroner pr. gang op til sjette gang, hvor bøden udgør 15.000 kroner. Herefter bliver bøden 15.000 kroner pr. gang.

Trafikmedicinsk revurdering

Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) overtræder med åbne øjne fristen (31. december 2015) for EU’s nye regler angående bilister med søvnapnø. Det skyldes, at han benytter lejligheden til at granske hele den trafikmedicinske regulering, så det bliver mindre bureaukratisk at forny kørekort.

Den ny bekendtgørelse om kørekort vil dog træde i kraft i år, forsikrer Hans Chr. Schmidt over for Rasmus Prehn (S).

Smidigere slæbning

Slæbningskøretøjer må køre med samme hastighed som lastbiler, meddeler Færdselsstyrelsen.

Videre tillades et nyt slæbningsredskab, som kan tilkobles person- og varebiler. Endelig tillades slæbningstrianglen uden en fører i det havarede køretøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078