23948sdkhjf

Contino: - Det bliver ikke nemmere

Den sønderjyske transportvirksomhed er ude med et regnskab, der er skrumpet på bundlinjen
Contino Holding A/S er udkommet med regnskab for 2015/16, der viser et overskud før skat på 11,2 mio. kr. mod 13,3 mio. kr. året før. Men selvom resultatet på bundlinjen er skrumpet, er koncerndirektør i Contino, Allan Jepsen stadig forsigtig optimist på branchens vegne.

- Udsigterne i branchen er stadigvæk gunstige, fordi der er nok at rive i og gang i hjulene, men vi må stadig sige, at prispresset generelt på transportmarkedet i Europa er et hårdt marked, og det lider vi selvfølgelig også under, fortæller Allan Jepsen til Transportmagasinet.

Aktivitetniveauet i koncernen har været lidt lavere end sidste år, men dog med et tilfredsstillende resultat til følge. Og fokus er også rykket en smule til fremtidssikring af virksomheden, så man er klar til at tackle udfordringerne i branchen.

- Prispresset i markedet og chaufførsituationen gør det svært lige nu, og det mærker vi absolut også noget til, siger Allan Jepsen, og fortsætter:

- Vi forsøger at konsolidere os og blive bedre, både med det personale vi har og med nyt it. Men det bliver ikke nemmere i de kommende år.

Continos vigtigste marked er Tyskland, og udover det har man et truckingselskab i Tjekkiet - men det betyder ikke, at man har låst sig fast i den position, forsikrer Allan Jepsen.

- Vi er altid åbne for nye muligheder, som måtte opstå, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126