23948sdkhjf

Havnedirektør skruer forventningerne ned trods fremgang

Mange flere containere via Aarhus Havn

Aarhus Havn realiserede i første halvår af 2017 et driftsoverskud på 40 mio. kroner, en stigning på 48 procent i forhold til sidste år. Det skriver Aarhus Havn i en pressemeddelelse. 

Først og fremmest har Aarhus Havn øget sin omsætning i årets første seks måneder med 9 mio. kroner. til i alt 136 mio. kr. De samlede omkostninger er reduceret med 4 mio. kroner til i alt 96 mio. kroner.

Forretningsområderne container, fast bulk, ro-ro, krydstogt og projektlast har bidraget positivt til stigningen, mens flydende bulk har trukket den anden vej.

Containeromsætningen, der er Aarhus Havns største forretningsområde, er gået frem med ikke mindre end 14 procent, hvilket svarer til, at der er løftet 1.821.000 tons containergods over kaj. 

Forventer et mindre prængende halvår
Havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen kalder det yderst tilfredsstillende, at virksomheden fortsætter sin positive udvikling indenfor containerområdet. Men han gør samtidig opmærksom på, at det gode resultat for første halvår af 2017 blandt andet er påvirket af en ekstraordinær tilgang af gods i juni.  

- Vi fornemmer at flere at vores kunder er inde i en rigtig god udvikling, der betyder mere gods fra eksisterende kunder, ligesom vi er i stand til at tiltrække nyt gods. Men vi må alligevel nok forvente, at både omsætningsstigningen i andet halvår og vores årsresultat bliver mindre prangende, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

Også foderstofomsætningen har været inde i en meget positiv udvikling med en stigning på 13,2 procent.

Til gengæld er omsætningen af mineralsk olie præget af et meget ustabilt marked, hvilket har reduceret olieomsætningen med cirka en tredjedel. Den reducerede omsætning af olie betyder, at den samlede godsomsætning i årets første seks måneder er steget med 2,1 procent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062