23948sdkhjf

Vildt: Vingetransport snegler sig gennem spansk trafik

Den 73,5 meter lange vinge er den længste, der nogensinde er transporteret i Spanien

Vingen er produceret til GE’s Haliade 150-6 MW-vindmølle og skal installeres i den tyske Merkur-havmøllepark.

Den er produceret på LM Wind Powers fabrik ved Castellón og skulle transporteres de 45 km til byens havn – en proces der tog 3½ time. Selve planlægningen af transporten har taget mere end et år.

- LM Wind Powers fabrik i Castellón blev grundlagt i 2007 med cirka 60 og producerede 37,3 meter lange vinger. I dag beskæftiger fabrikken mere end 620 mennesker og producerer meget længere vinger, op til 73,5 meter i længden, til flere kunder. Det er et stærkt eksempel på, hvordan vindindustrien i Spanien fortsætter med at spille en markant rolle som en kilde til økonomisk udvikling og jobskabelse, siger Jose Luis Grau, direktør for fabrikken i Castellón.

I alt skal LM Wind Power levere 198 vinger til Merkur-havmølleparken. Installationen ud for den tyske kyst ventes at begynde i februar 2018.

Artiklen er en del af temaet Video.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112