23948sdkhjf

Speditører er imod protektionisme

Danske Speditørers administrerende direktør, Martin Aabak, slår fast, at protektionisme vil komme til at begrænse kapaciteten

Årsagerne til og konsekvenserne af protektionisme fylder meget for de danske speditionsvirksomheder. De er i høj grad påvirket af, at transportkapaciteten er kommet under pres, og af at det til en vis grad skyldes den stigende protektionisme.

- Den udenlandske transportkapacitet er ikke længere til rådighed i samme omfang som tidligere, konkluderer Martin Aabak.

- Noget kunne tyde på, at protektionismen i fremtiden vil få yderligere vind i sejlene. Det vil føre til et endnu mere skævt forhold mellem udbud af og efterspørgsel efter transport- og logistikydelser og dermed til stigende omkostninger, der i den sidste ende skal betales af forbrugerne.

- Blandt de danske brancheforeninger på transportområdet er vi - Danske Speditører - nu den eneste, der konsekvent mener, at udenlandske transportarbejderes deltagelse i udførelsen af transportopgaver på dansk jord er nødvendigt og samfundsgavnligt.

- Udenlandske transportarbejdere er med til at sikre, at udbud og efterspørgsel på transportområdet kan følges ad. Vi mener ikke, at der skal ske en væksthæmmende stramning af reglerne for cabotagekørsel, siger Martin Aabak. Han beklager, at de to danske vognmandsorganisationer – ITD og DTL - mener, at national kørsel – cabotage og kombineret transport – skal aflønnes efter lønsatserne i det land, hvor transporten udføres.

- Det er vi modstandere af. Vi er faktisk den eneste danske erhvervsorganisation, der har en klar holdning og en skarp profil, når det handler om den udenlandske transportkapacitets bidrag til at få hjulene til at snurre i Danmark.

Forbud mod langtidsparkering

Vedtagelsen af finansloven i december 2017 indeholder blandt andet et forbud mod langtidsparkering på de danske rastepladser. Dette forbud er direkte rettet mod udenlandske chauffører, der er nødt til at holde det lange chaufførhvil på dansk jord.

Forbuddet vil kunne føre til, at det reelt bliver mindre attraktivt for udenlandske vognmænd at operere i Danmark. Det vil være med til at øge omkostningerne.

De rigtige kompetencer

- Kompetencer er i centrum for vores bestræbelser på at sikre et ordentligt rekrutteringsgrundlag for speditørelevuddannelsen.

- Det skal være muligt fortsat at rekruttere unge med en 3-årig gymnasial baggrund til den unikke danske speditørelevuddannelse. Vores ambition er, at få kredsen bag det meget brede forlig om erhvervsuddannelserne til at gå med til at udstede en længerevarende eller endda permanent dispensation til det. Det vil være blandt vores fagpolitiske topprioriteter i 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091