23948sdkhjf

Volvo laver kontrakt på selvkørende mine-lastbiler

Volvo Trucks skal levere sin første kommercielle løsning med selvkørende lastvogne til transport af kalksten fra en åben mine til en nærliggende havn


Video: Volvo Trucks

Volvo Trucks har lige indgået en skelsættende aftale med Brønnøy Kalk AS i Norge om at levere sin første kommercielle løsning med selvkørende lastvogne til transport af kalksten fra en åben mine til en nærliggende havn.

Løsningen består i, at kalksten transporteres af seks selvkørende Volvo FH lastvogne på en fem kilometer lang strækning gennem tunneler mellem kalkbruddet og knuseren. Der har været udført test af denne løsning med stor succes. De fortsætter resten af 2018, og løsningen sættes i drift i slutningen af 2019.

Fakta: Volvo Trucks’ første kommercielle løsning med selvkørende lastvogne

  • I aftalen indgår en selvkørende hub-to-hub løsning - transport af kalksten hos Brønnøy Kalk i Velfjord, Norge.
  • Aftalepartnere er Brønnøy Kalk AS og Volvo Trucks.
  • De selvkørende Volvo FH lastvogne styres af maskinføreren i en gummihjulslæsser.
  • Strækningen, der køres, omfatter både kørsel i tunneler og i udendørs omgivelser.

Første af sin slags
Aftalen er et resultat af nyligt gennemførte automatiseringsprojekter i miner, med sukkerrørshøst og indsamling af affald, men dette bliver første gang, Volvo Trucks lancerer løsningen kommercielt til en kunde. I stedet for at købe selvkørende lastvogne køber Brønnøy Kalk en transportløsning – nemlig transport af kalksten mellem de to hubs.

- Det er et vigtigt skridt for os, siger Raymond Langfjord, administrerende direktør for minen.

- Konkurrencen i branchen er hård. Vi søger hele tiden at øge vores effektivitet og produktivitet på lang sigt, og vi har en klar vision om at udnytte nye muligheder inden for teknologi og digitale løsninger.

- De globale transportbehov ændrer sig hele tiden meget hurtigt, og branchen kræver nye og avancerede løsninger for at være på forkant. Det er vores mål at være førende inden for udvikling af produkter og services, som tilgodeser disse behov, siger Claes Nilsson, direktør for Volvo Trucks.

- Det er spændende at nå til det punkt, hvor vi introducerer selvkørende lastvogne, siger Sasko Cuklev, direktør for selvkørende løsninger hos Volvo Trucks.

- Arbejdet foregår i et afgrænset område på en forudbestemt rute, og derved kan vi finde ud af, hvordan vi får det bedst mulige ud af løsningen og skræddersy den til specifikke kundebehov. Det handler om at samarbejde omkring udvikling af nye løsninger, som giver størst mulig fleksibilitet, effektivitet og øget produktivitet.

I aftalen indgår, at kunden køber en total transportservice og betaler pr. leveret ton.

Artiklen er en del af temaet Video.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089