23948sdkhjf

Bang & Olufsen får ny administrerende direktør

Denne artikel kommer fra vores søstermedie Electronic-Supply

Kristian Teär er tirsdag udnævnt til ny CEO for Bang & Olufsen.

Den nye topchef tiltræder med umiddelbar virkning og afløser Henrik Clausen. Bestyrelsesformand i Bang & Olufsen Ole Andersen ser frem til, at Kristian Teär skal stå i spidsen for at videreudvikle Bang & Olufsens stærke brand, og få virksomheden til at realisere sit fulde potentiale.

- Vi ser frem til at byde Kristian Teär velkommen. Kristian har den rigtige profil til at tage Bang & Olufsen videre fra, hvor vi er i dag. Han har erfaring fra ledende internationale forbrugerelektronikfirmaer, han har solid operationel baggrund, og så er han en stærk og inspirerende leder. Jeg takker samtidig Henrik Clausen for hans indsats for Bang & Olufsen, siger Ole Andersen.

  • Alder: 55 år.
  • Fødested: Kristianstad, Sverige.
  • Nationalitet: Svensk.

Uddannelse:

  • Master of Science fra Royal Institute of Technology i 1988.
  • Ericsson Executive Program, Columbia University, USA, i 2002.

Karriere:

  • Senest direktør med ansvar for salg, marketing og distribution for EMEA-regionen (Europa, Mellemøsten og Afrika) hos Logitech.
  • Har tidligere blandt andet været global driftsdirektør hos BlackBerry og haft flere ledende stillinger i både Sony Ericsson og Ericsson.

Bopæl:

  • Bor i dag i Schweiz, men flytter snarest til Danmark. Har igennem tiden været bosiddende i syv forskellige lande.

Kilde: Bang & Olufsen.

/ritzau/

Kristian Teär har senest været Vice President i det schweiziske-amerikanske selskab Logitech. Tidligere har Kristian Teär været global COO i BlackBerry i Canada. Fra 2010-2012 var han Executive Vice President i Sony Mobile med globalt ansvar for salg og marketing. Fra 1988-2010 havde han ledelsesstillinger hos henholdsvis Ericsson og Sony Ericsson i England, Tyskland, Mexico, Schweitz og Malaysia.

- Jeg har fulgt Bang & Olufsen i mange år og har altid haft stor passion for selskabet og dets produkter. Faktisk ejer jeg selv flere af de ikoniske produkter. Det er et unikt luksus-og livsstilsbrand, som har en særlig arv. Jeg ser meget frem til at indgå i organisationen og samarbejde med teamet og bestyrelsen om at udnytte Bang & Olufsens fulde potentiale, siger Kristian Teär.

Kristian Teär fortæller, at han vil bruge de næste måneder på at mødes med relevante samarbejdspartnere og støtte organisationen i de allerede igangsatte strategiske initiativer.

Fakta

Navn: Kristian Teär
Født: 24. november 1963, Kristiansstad, Sverige
Nationalitet: Svensk
Uddannelse: Master of Science fra Royal Institute of Technology i 1988.
Ericsson Executive program, Columbia University, USA i 2002.

Karriere:
Vice præsident, Logitech EMEA: 2015-2019
Stifter af IGOI AB: 2014-2017
Global COO Blackberry, Canada: 2012-2013
EVP&Head of Sales & Marketing Sony Ericsson, England: 2010-2012
CVP Sony Ericsson, Tyskland: 2009-2010, England 2005-2009
Regional president Ericsson, Mexico 1999-2000: Switzerland, Germany Austria 2000-2004, South East Asia 2004-2005

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.456